Velkommen til LEGO User Group Bulk Order Program (LUGBULK) for Byggepladen, cyklus 10

Sæt adgangskode for at aktivere bruger

Hvis du allerede har oprettet en adgangskode kan du logge ind vha. den sorte bjælke i toppen af siden.

Her kan du også skifte din adgangskode hvis du har glemt eller mistet dit nuværende.

Tidslinie

Nominering

I dagene til og med d. 22 december kan man nominere elementer. Det er de nominerede elementer man vil kunne stemme på for at Lugbulk-generalen kan finde de 85 elementer man senere vil kunne bestille.

Afstemning

Fra d. 23. december til og med d. 4. januar stemmes der om elementerne. Her har du 10 point at give ud af, og om du giver et enkelt element alle 10 stemmer, eller du vælger at stemme på flere er op til dig.

d. 5. januar modtager Lugbulk generalen listen over nominerede elementer i den prioriterede rækkefølge, og vælger så de 85 med flest stemmer, udfra aktiv listen fra LEGO.

Bestilling

Fra d. 6. januar til d. 24 januar foregår selve bestillingen. Læs mere om regler og priser nedenfor.


Yderlig information, regler og retningslinier

Vær opmærksom på at du har betalt dit medlemskontingent for 2017 rettidigt, ellers kan du ikke bestille. Der bliver ikke lukket nogen ind igen selvom de betaler senere.

Bemærk at billeder kan vise elementer i andre farver end det som kan bestilles. Det er farven angivet i teksten som er gældende.

Der kan ikke bestilles elementer for mere end DKK 2000 inkl moms. De 85 forskellige elementer i bestillingen findes ved nominering og afstemning der finder sted i december. Elementerne vil af hensyn til den senere pakkeproces låst til at skulle bestilles i nogle faste minimumsantal.

Når du på bestillingssiden tilføjer elementer til din ordre ved at angive et antal, kan du hele tiden følge med i hvor stort et beløb du har bestilt for nederst på siden. Når du er færdig trykker du på "Gem bestilling" og du vil herefter se en ordrebekræftelse på skærmen og modtage en midlertidig ordrebekræftelse på mail. Din ordre er nu registreret, men det er muligt helt frem til den 24. januar kl. 23.59 at ændre på ordren ved at logge ind igen og ændre. Husk blot igen at trykke på "Gem bestilling".

Den endelige ordrebekræftelse med betalingsinstruktion udsendes nogle dage efter at bestillingssiden er lukket og den samlede ordre er afgivet til LEGO.

Kontakt Anders på anders@flynder.dk i tilfælde af at du oplever fejl på bestillingssiden.

Betaling

Når den samlede ordre fra alle deltagere er bestilt hos LEGO, vil du blive opkrævet for din del af ordren. Alle de individuelle ordrer vil blive pålagt en andel af forsendelsesomkostningen fra LEGO til vores distributionscenter (6% af ordrebeløbet), samt bidrag til Byggepladens omkostninger til lynlåsposer, labels osv. i forbindelse med pakningen af de enkelte ordrer (2% af ordrebeløbet) samt eventuel forsendelsesomkostning fra vores distributionscenter og hjem til dig.

Når den endelige ordrebekræftelse udsendes vil det være med en betalingsfrist på 14 dage. Overholdes betalingsfristen ikke er Byggepladen nødt til at betale for klodserne og dermed overgår ejendomsretten til Byggepladen. Byggepladen kan derfor efter betalingsfristens udløb afhænde ikke-betalte ordrer til anden side, og du vil blive udelukket fra at deltage i næste Lugbulk!

Levering

Klodserne kan enten sendes med posten eller afhentes på et af vores afhentningssteder. Ønsker du forsendelse til et andet sted end din egen adresse, så angiv adressen i bemærkningsfeltet.

Forsendelse med post indenfor Danmarks grænser, pålægges en fast forsendelsesomkostning på DKK 130, uanset ordrens størrelse. Hvis du vælger et afhentningssted kan du slippe med at betale 25,- DKK. Overvej derfor at benytte et af de mulige afhentningssteder. Forsendelser til udlandet koster gældende takst for pakkens størrelse og bestemmelsessted.

Det med småt

LUGBULK er et tilbud LEGO har for medlemmerne af registrerede "LEGO User Groups". Byggepladen er således formidler af kontakten mellem de fra Byggepladen tilmeldte medlemmer og LEGO. Byggepladen står for at samle de enkelte bestillinger i en fælles ordre til LEGO og opkræve den enkeltes andel af betalingen til LEGO. Når man afgiver en ordre handles der således med LEGO med Byggepladen som formidler. Når levering fra LEGO er sket til Byggepladens distributionscenter anses risikoen for overgået til ejerne af klodserne. Byggepladen gør naturligvis sit yderste for at klodserne opbevares betryggende under optælling og pakning og at levering/afhentning kan ske hurtigst muligt. Når man afgiver sin bestilling accepterer man, at man selv bærer risikoen for hvad der måtte tilstøde klodserne, og at det ikke påhviler Byggepladen eller pakke- og afhentningsstederne at være forsikringsmæssigt ansvarlig. Sendeordrer sendes med Postdanmark og der henvises til Postdanmarks almindelige forretningsbetingelser vedrørende forsendelse som brevpost 0-2 kilo og for pakkepost for forsendelser over 2 kilo. Har du spørgsmål til ovenstående tekst, kan du rette henvendelse til Lugbulk generalen på: lugbulk@byggepladen.dk

Husk. Klodserne er kun til eget brug